Da #MeToo i oktober 2017 br\u00f8d igennem i Hollywood med massive beskyldninger om seksuelle kr\u00e6nkelser i filmbranchen, spredte hashtagget sig som en steppebrand til resten af verden og ramte ogs\u00e5 avisspalterne og den digitale nyhedsstr\u00f8m. #MeToo udl\u00f8ste en bev\u00e6gelse over hele USA, England, Canada, Israel, Indien og Australien med mere end 85 millioner personer, der delte hashtagget (Kunst, Bailey, Prendergas & Gundersen, 2018). <\/p>\n\n\n\n
Siden da har andre hashtags fulgt eller er blevet genoplivet i k\u00f8lvandet p\u00e5 #Metoo s\u00e5som #MeNoMore; #TrustWomen; #BelieveWomen; #BeenRapedNeverReported; #YesAllWomen; #HimToo, #BlackLivesMatter og #TimesUp, der hver is\u00e6r p\u00e5peger en indbyrdes interaktion mellem seksuel vold, identitet, politik, race, etnicitet, religion, handicap, sprog, fattigdom og menneskerettigheder i vores daglige liv (Rodino-Colocino, 2018; Menzies, Ringrose & Keller, 2018). Sociale bev\u00e6gelser d\u00e6kkes af journalistiske medier i forskellig grad og med forskellige nyhedsrammer. Dette s\u00e6rnummer af\u00a0Journalistica\u00a0<\/em>udforsker hvordan \u2013 med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 den nordiske region. Omfanget, indholdet og tonen i den debat, som #MeToo skabte, var meget forskellige verden over. MeToo-bev\u00e6gelsen og den journalistiske framing af bev\u00e6gelsen adskilte sig eksempelvis p\u00e5 en r\u00e6kke v\u00e6sentlige punkter mellem Danmark og Sverige, to lande som ellers ofte sammenlignes p\u00e5 den internationale arena for k\u00f8n og ligestilling (Askanius og Hartley, 2019). Eksempelvis resulterede #MeToo-bev\u00e6gelsen i Sverige hurtigt i fysiske manifestationer i form af gadedemonstrationer, fakkeltog og andre protestbegivenheder, der var organiserede over hele landet, hvilket fik journalister, politikere og andre observat\u00f8rer til at kalde #MeToo ‘en revolution’, ‘en katarsis i alle institutioner’, ‘et historisk \u00f8jeblik i Sverige’ og den ‘st\u00f8rste sociale bev\u00e6gelse i landet, siden kvinder k\u00e6mpede for at sikre stemmeretten’. I Danmark var der f\u00e6rre organiserede opfordringer til handling eller pres p\u00e5 at \u00e6ndre lovgivningen og kun et par enkelte gadedemonstrationer. I oktober 2018, et \u00e5r efter hashtagget satte gang i en global bev\u00e6gelse, viste en meningsm\u00e5ling bestilt af TV2, at en ud af fire danskere mente, at #MeToo-bev\u00e6gelsen havde haft en negativ indflydelse p\u00e5, hvordan danskere behandler andre, og at flertallet af danskere betragtede bev\u00e6gelsen som en joke.<\/p>\n\n\n\n Dette vidner om interessante forskelle inden for den nordiske region, og dette s\u00e6rnummer af Journalistica<\/em> <\/em>udforsker, hvordan journalistikken i Norden p\u00e5virker og p\u00e5virkes af sociale bev\u00e6gelser og sp\u00f8rger b\u00e5de, hvordan aktivisme d\u00e6kkes, og hvordan journalistikken ogs\u00e5 kan ses som en form for selvst\u00e6ndig aktivisme.<\/p>\n\n\n\n Bidrag inden for f\u00f8lgende emner er s\u00e6rligt velkomne i s\u00e6rnummeret:<\/p>\n\n\n\n Deadline for artikler (max. 8.000 ord) er den 1. februar 2020. Der modtages artikler p\u00e5 dansk, norsk, svensk og engelsk. Alle artikler underg\u00e5r dobbelt-blind peer review. S\u00e6rnummeret forventes at udkomme i november 2020.<\/p>\n\n\n\n Artikler og eventuelle sp\u00f8rgsm\u00e5l om s\u00e6rnummeret sendes til tema-redakt\u00f8rer Jannie M\u00f8ller Hartley (jath@ruc.dk<\/a>) og Tina Askanius (tina.askanius@mau.se<\/a>).<\/p>\n\n\n\n https:\/\/tidsskrift.dk\/journalistica\/announcement?fbclid=IwAR274fy6pOd9RYCHUtrRNGGsQLTlG9gmbIZfYGT1VNgVoNq4m3zuo2uT7dE<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Da #MeToo i oktober 2017 br\u00f8d igennem i Hollywood med massive beskyldninger om seksuelle kr\u00e6nkelser i filmbranchen, spredte hashtagget sig som en steppebrand til resten af verden og ramte ogs\u00e5 avisspalterne og den digitale nyhedsstr\u00f8m. #MeToo udl\u00f8ste en bev\u00e6gelse over … Continue reading
<\/p>\n\n\n\n